Rask, M. (2000, 20. oktober). E-bogen kom, blev set og sejrede. Computerworld.

E-bogen kom, blev set og sejrede

Kronik af Morten Rask, Forskningsadjunkt, Aalborg Universitet, mr@morten-rask.dk

Vi kunne i Computerworld den 6. oktober 2000 læse, at "E-bøgerne kommer". Artiklen handlede om, hvordan hardware-, software- og bogbranchens forretningsmodeller er ved at udvikle sig. Jeg tror disse spillere får det svært, men også at de har muligheder.
Jeg er et problem for disse brancher. For det første har jeg ingen e-bogsenhed. Til gengæld har jeg en laptop, en Internet-forbindelse, en printer, en stak A4-ark og en (kraftig) hæftemaskine, suppleret med en PalmPilot til rejseguides. Jeg har heller ikke noget specielt Microsoft læsesoftware, men Acrobat Reader/Creator, Microsoft Explorer/Frontpage og tekstbehandlingen er uundværlig.

3.000 besøg

Problem nummer to er, at jeg er en aktør i hele værdikæden. Jeg er forfatter, layouter, distributør og læser. Da jeg sammen med min specialemakker i starten af 1997 publicerede vores hovedopgave "International Markedsføring på World Wide Web" på Internet, havde vi den første måned ca. 3000 besøgende.
Normalt har sådan 140 sider vel to læsere ud over forfatterne, nemlig vejlederen og censoren, så vi var godt tilfredse. Måske kunne vi udgive hovedopgaven. Vi fik kontakt til et forlag, som dog krævede, at vi skrev det om. Min makker fik job, og jeg stødte ind i en ph.d., så det skete ikke, men den dag i dag har denne ældre sag stadig læsere.
I stedet for forlagene valgte vi en stærkere partner til layout, markedsføring og distribution. Partneren forkortes WWW. Vi layoutede i Word og vi distribuerede værket ved at placere det på en web-side. Markedsføringen kører via søgemaskinerne.
Søg på titlen i albot.dk eller google.com - så har du muligheden for at læse om, hvordan den danske Web-verden så ud i 1996.
I dag er jeg lidt mere doven. Jeg skriver blot min arbejdspapirer i Word, får min sekretær til at gemme dem som pdf-filer og vedligeholder min hjemmeside. De 50-100 besøgende pr. dag er jeg tilfreds med.

Gratis adgang

Jeg er jo også læser. Via Aalborg Universitetsbibliotek downloader jeg alverdens læsestof til min laptop, som jeg søger i, læser og printer (når der virkelig skal finlæses). Biblioteket har en såkaldt sitelicens til tusindvis af jorunals. Det betyder, at jeg har gratis adgang til den nyeste litteratur indenfor mit fagområde.
Bøgerne har den ulempe, at de koster penge, man kan ikke søge i dem og man kan ikke have dem med på sin harddisk. En stor ulempe.
Da jeg sidst besøgte kollegaer på et amerikansk universitet bad jeg mine Aalborg-kollegaer maile mig nogle arbejdspapirer, som jeg gerne ville have med. Det forstod de ikke, jeg havde dem allerede, men det var på papir. Da jeg forklarede, at min laptop vejer tre kilo uanset om der er to eller totusinde arbejdspapirer på harddisken, forstod de bedre.
Hvad skal forlagsbranchen gøre? Først skal de erkende, at jeg er aktør i hele værdikæden. Set igennem mine læsebriller skal de publicere faglitteraturen elektronisk, så jeg kan søge i den, få den mens den er aktuel og have den med på min harddisk. Set igennem mine skrivebriller skal forlagene holde fast ved det, de er gode til: at redigere.
Den gang i 1997 ville eller kunne forlagene ikke redigere vores hovedopgave. Men andres redigering er nødvendig. Når forfatteren har siddet inde i sin osteklokke så længe, det tager at skrive en bog, må andre måtte sørge for den almene bredde og fokus. Forfatteren er ofte så led og ked af at se på den samme tekst, at andre skal gøre arbejdet.
Der er imidlertid forskel på skøn- og faglitteratur. Redigering af faglitteratur kræver i højere grad kendskab til fagområdet, men kan forlaget finde en redaktør med den nødvendige indsigt?

Slatne A4-ark

Når jeg forhåbentlig snart er færdig med min næste bog "Global Industriel e-handel" gentager historien sig (måske). Jeg har tænkt på at bruge Adobe PDF Merchant, så jeg kan tjene penge på min e-bog. Men osteklokken er der stadig, så måske kan et forlag hjælpe mig? Kravet ville være en elektronisk version, men ikke til at læse i en af de (nye) plastikbokse. Der er dog noget slattent over alle de A4-ark med en klips i højre hjørne. Så det eneste jeg venter på, er en bogindbindingsmaskine. Hewlet Packard og de andre må da snart komme med sådan en. Digitalkameraer er ikke den eneste dims, der får os til at købe printerpatroner, som var det mælk i supermarkedet.
Jeg har primært været omkring faglitteratur. Som film ses bedst i biografen og mindre gode film kan nøjes med TV har jeg det på samme måde med skønlitteratur. God skønlitteratur læses bedst i bogform, men mindre god skønlitteratur pakket ind i plastikkasser eller printet ud på A4-ark, kan da også læses.