|
Ivang, R., Rask, M., & Christensen, E. A. (2002). E-markedspladser -
Et springbræt for dansk eksport. Gylling: Samfundslitteratur.
E-markedspladser beskriver den nye digitale platform, hvor virksomheder kan
købe og sælge varer. Og e-markedspladser kan bruges til at understøtte
virksomheders internationaliseringsproces.
Danske virksomheder kunne i langt højere grad benytte internettet og
e-markedspladser ved deres køb og salg. Dermed kunne de udnytte de oplagte
muligheder for at udvide kundegrundlaget og på længere sigt øge virksomhedens
indtjening.
Bogen rejser en række spørgsmål og problemstillinger, som man i
virksomheden må tage stilling til, når man begiver sig i kast med at trænge
ind på forskellige markeder.
Bogen er skrevet ud fra et ledelsesperspektiv og henvender sig primært til
ledere med kommerciel såvel som teknisk baggrund, men bogen kan også læses af
studerende, forskere og konsulenter. Forfatterne kommer med forslag til
overvejelser, der skal gøres, og opbygger på den måde en forståelse, som kan
hjælpe læseren med at navigere i de nye digitale muligheder. Læseren bliver
dermed rustet til at tage skridtet fra teori til praksis: At anvende
e-markedspladser og derigennem skabe strategiske fordele.
Anmeldelser og omtale
"Bogen kan med fordel læses og anvendes af læsere med teoretisk såvel som
praktisk baggrund. Bogen giver ikke kun en klar forståelse af de udfordringer,
som virksomheden møder, men forfatterne giver også læseren værktøjer, så de selv
kan komme flere skridt længere i e-business processen."
Frans Høyer, Direktør, Dansk Skaldyrscenter
"For ledere af små og mellemstore virksomheder er bogen et godt værktøj, der
giver et hurtigt overblik over de udfordringer, som virksomheden står over for.
Bogen giver ikke kun overblik, men også input til, hvordan man kommer videre.
Jens Madsen, Direktør, EP Emballage APS
Asmussen, M. (2002, 16. December). Nationale
e-markedspladser presset.
ErhvervsBladet.
Efterhånden som danske virksomheder får øje
på internationale e-markedspladsers potentiale som platform for eksportfremstød,
så vil de rene nationale e-markedspladser tabe til de internationale, forudser
ekspert.
Kontakt
Hvis du har kommentarer og spørgsmål kan du henvende dig direkte til:
| |

|