Andersen, P. H.; Rask, M. & Kragh, H. (2011, 14. Januar) Tværfaglig business skaber bæredygtig vækst : Fremtidens vindere skal kunne spotte de fælles styrker på tværs af sektorer. Børsen Tværfaglig business skaber bæredygtig vækst Fremtidens vindere skal kunne spotte de fælles styrker på tværs af sektorer AF POUL HOUMAN ANDERSEN, professor, MORTEN RASK, lektor og HANNE KRAGH, lektor fra forskningscenteret DoGE ved Aarhus School of Business and Social Sciences. Regeringen lægger vægt på, at Danmark skal bygge fremtidens velfærd og beskæftigelse på vedvarende energi og grøn vækst. EU med Klimakommissionen i spidsen presser på med opfordringer om vedvarende energi, som en del af en bæredygtig og grøn fremtid for Europa. Visionen er klar: Det grønne og bæredygtige er en vækstmotor, der skal skabe arbejdspladser og velstand i fremtiden. Men hvis Danmark skal realisere sine ambitioner på området, står både virksomhederne og de centrale institutioner, der lægger rammerne for erhvervslivet, over for en stor udfordring. Mange konventionelle forretningsmodeller vil tabe pusten i takt med, at forbrugerne efterspørger mere bæredygtighed. Derfor skal der udvikles nye, bæredygtige forretningsmodeller, og det kræver store omstillinger i erhvervslivet. Ifølge Brundtland-rapporten er bæredygtighed det, som »skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov«. En bæredygtig forretningsmodel er derfor en kombination af en virksomheds måde at levere en markeds- og konkurrencedygtig ydelse på, og hvordan den tjener på denne ydelse, vel og mærke uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov Emnet overses ofte i en debat, der kredser om teknologiske gennembrud. Men selv den mest avancerede greentech-virksomhed er til syvende og sidst afhængigt af sit salg. Kort sagt er det afgørende for dansk erhvervsliv, at virksomhederne sikrer deres kommercielle fremtid på de bæredygtige markeder med nye forretningsmodeller og samarbejdspartnere. Her kan virksomhederne med fordel tænke i langt større og mere tværgående samarbejder, end mange er vant til at gøre i dag. Brancheskel og andre opdelinger inden for erhvervslivet risikerer at blive en hæmsko for de optimale bæredygtige forretningsmodeller, da skellene begrænser modellens og dermed også produktets tværfaglige platform. Et godt eksempel på en virksomhed, der har formået at samle forskellige branchers fagligheder, er byggematerialefirmaet Icopal. De har forenet knowhow fra Danfoss Heat Pumps, KHNordtherm, Uponor Danmark og Teknologisk Institut og skabt det såkaldte Energitag. Taget, der i princippet er en krydsning mellem en gulvvarmeløsning og et jordvarmeanlæg, reducerer en bygnings CO2-udslip med 40 pct. i forhold til opvarmning med olie, naturgas eller el. Det optager varmen fra det omgivende miljø og overfører det til en væske, der cirkulerer i et rørsystem under tagpaptaget. Den tilsluttede varmepumpe trækker varmen ud af væsken og bruger den til at opvarme bygningen og det varme vand med. Et skoleeksempel Energitaget har for nylig modtaget DI Byggematerialers innovationspris og blev retmæssigt fremhævet for at være et skoleeksempel på, hvad danske virksomheder, der arbejder med energieffektive løsninger, kan gøre, når de løfter i flok. Samtidig giver det også et hint om, hvad det er for roller og kompetencer, der bliver brug for i fremtidens bæredygtige erhvervsliv. I takt med at de traditionelle værdikæder falder fra hinanden, vil der opstå et behov for forretningsarkitekter, der som Icopal har den faglige indsigt og det markedsmæssige overblik til at matche virksomhedernes viden og skabe de nye bæredygtige forretningsmodeller. Her er potentielle muligheder for danske virksomheder. De har generelt en stor markedsindsigt og flere internationale undersøgelser dokumenterer, at dansk erhvervsliv også har en høj omstillingsevne og fleksibilitet. Det bliver fremtidens kritiske kompetencer, når virksomhederne for alvor tager hul på at kombinere viden og knowhow på kryds og tværs af de strukturer, vi kender i dag. Men det er ikke kun virksomhederne, der skal tænke mere tværfagligt og bæredygtigt. Hvis Danmark skal få del i vækstmulighederne på de bæredygtige markeder, er der også et stærkt behov for nye centrale rammer på tværs af ministeriernes ressortområder for at øge samarbejdet mellem erhvervsområdet og resten af samfundet. F.eks. mellem erhvervs- og boligområdet for at styrke udbredelsen af bæredygtige byggematerialer. Sådanne rammer vil være uundværlige i forhold til at opdatere det erhvervsmæssige økosystem rundt om virksomhederne til en bæredygtig fremtid. Netop det er af stor vigtighed, for så længe økosystemet (læs: det offentlige og private netværk) omkring virksomhederne ikke understøtter den bæredygtige indsats, vil der være et stort ressourcespild i virksomhedernes indsats. Både nye, tværgående samarbejder mellem ministerierne og ditto i
erhvervslivet vil være store og udfordrende opgaver for vores samfund. Men det
er spørgsmålet, om vi har råd til at lade være? For når alt kommer til alt,
handler det om at skabe forandringer i tide, så vi sikrer vores erhvervsliv en
effektiv overgang til de bæredygtige markeder med den optimale konkurrenceevne
og innovationskraft. Og her fungerer det som så ofte i den slags forhold, at de
bedst forberedte også er de mest innovative. |
|
© Morten Rask 1997-2011 |